Beskrivelse:
Uddannelsen sigter mod, at deltagerne, der har dansk som andetsprog, bliver introduceret til at arbejde inden for en branche. De kan varetage enkelte jobfunktioner og har kendskab til det danske arbejdsmarked og f.eks. arbejdspladskultur.
 
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som har eller søger arbejde inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
 
Mål
Deltagerne kan på et introducerende, eventuelt grundlæggende niveau anvende branchens/jobområdets almindeligt benyttede arbejdsmetoder- og teknikker, materialer, værktøjer, maskiner og udstyr. Deltagerne kan udføre deres arbejdsfunktioner under hensyn til de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige krav, som er gældende inden for branchen. Deltagerne opnår bl.a. indsigt i branchens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, udviklingen i kvalifikationskrav, forskellige typer arbejdspladser, jobfunktioner og måder at organisere arbejdet på. De har desuden fået et grundlag for at kunne tage stilling til eventuel videre uddannelse og jobmuligheder inden for branchen. Deltagernes flerkulturelle kompetencer i forhold til arbejdslivet styrkes. Uddannelsen tilpasses den branche, den udbydes i forhold til. Den vil ofte blive kombineret med en af AMU´s uddannelser i dansk som andetsprog.
 
Varighed
Maksimal varighed: 40 dage. Varigheden kan afkortes, hvis det vurderes at deltageren kan nå målene på kortere tid.
Funktioner
 
Vis kursuskalender Vis kursuskalender
Kalenderen viser, hvornår kurset afholdes på skolerne.
Gem i favoritkurser Gem i favoritkurser
Print en kalender med dine favoritter og hold dig opdateret via mail.